Unika-pels
Hvis du vil skille dig ultimativt ud, er der ingen bedre måde end med en helt unik pels fra Mette Kristensen Design. Denne produceres med baggrund i dine ønsker og til din krop, så du bliver den eneste der ejer netop denne pels.
Når du køber en unika-pels fra Mette Kristensen Design, er det vigtigt at slutproduktet bliver perfekt, så du kommer til at bære pelsen med glæde i mange år frem. Derfor mødes Mette altid personligt med dig, så vi sammen kan danne et billede af hvilke ønsker der er til stede.
Vi mødes tre gange:
Den første gang snakker vi om hvordan modellen skal se ud, så Mette kan påbegynde sit arbejde.
Til anden gang, har Mette produceret en papirmodel på baggrund af de ønsker der blev præsenteret på det første møde. Her kan fantasien få frit spil - alt kan prøves af, og sammen finder vi den smukkeste og mest stilfulde løsning.
Til vores tredje møde, har Mette lavet en model i stout, der er ubleget bomuldslærred. Det er her, vi kan lave de sidste rettelser inden mønsteret overføres til den model, der skal syes i det valgte materiale (typisk sælskind fra Grønland).
Prisen vil afhænge fra pels til pels, alt efter hvilke materialer vi finder frem til, og hvilke ønsker den skal opfylde. Du er velkommen til uforpligtende at kontakte os på telefon 53562853, eller med kontaktformularen nedenfor.